Action og oplevelser

Vi tror på at igennem aktivitet og oplevelser udvikles man som menneske. Derfor er dagligdagen aktiv og vi tager hvert år på to studieture til udlandet.

Fordybelse og forundring

Her er der plads til at tænke og være. Alle er velkommen her, som de er. Vi har et åbent fællesskab med plads til forskellighed.

Integration og Fokuskristendom

Er vores to bonus linjer. Integration er henvendt til elever med dansk som andet sprog. Fokuskristendom er til dig som vil gå i dybden med den kristne tro.

Sammenhold og mangfoldighed

Vi tror på fællesskabet. Vi tror på at skabe et fællesskab på kryds og tværs af tro, etnicitet og værdier. Derigennem udvikles vi som mennesker.

Faglighed og udvikling

Vi ligger vægt på at du som elev på LME også udvikler dig fagligt. Derfor har vi fokus på spændende og engagerende undervisning. F.eks. Læsehold og opdeling 10. klasse i to spor.

Læsehold også for ordblinde

Har du svært ved at læse på det niveau, dine klassekammerater læser? Går du i en almindelige klasse, har du modtaget undervisning i støttedansk og måske fået tildelt en IT-rygsæk? Er du i tvivl om, om du er klar til at tage afgangsprøven i dansk? Kunne du tænke dig at forbedre din læsning, så du bedre kan arbejde med og forstå fagteksterne i fysik, samfundsfag m.m.? Vil du gerne være bedre klædt på til at kunne følge med på den ungdomsuddannelse, du senere skal begynde på?

Så har vi et tilbud til dig på Løgumkloster Efterskole.
Vores læsehold fungerer på den måde, at du bliver en del af en helt almindelig klasse, hvor du deltager i alle andre timer end dansk. I dansktimerne, 6 t./uge, får du undervisning på et mindre hold, hvor alle har én eller flere udfordringer i forhold til læsning og skrivning.

Du vil fra skoleårets start blive testet, så vi ved, hvor dine styrker og svagheder er, og vi vil løbende evaluere dine faglige fremskridt og din arbejdsindsats. Dette er nemlig et tilbud til dig, der gerne vil gøre en indsats for at forbedre dig. Du vil komme til at arbejde meget med forskellige IT-værktøjer, som kan hjælpe dig med at forbedre din læsning og skrivning. På skolen abonnerer vi på IT-værktøjet CD-ord. Det er ikke en forudsætning, at du allerede kender til dette værktøj, men du vil få en grundig introduktion, så du kan bruge det selvstændigt. Vi vil arbejde med nogenlunde de samme danskfaglige emner som din egen klasse, så det vil være muligt for dig at gå til folkeskolens prøver i dansk til sommer. 

Tilbuddet gælder både for elever, der skal gå i 9. eller 10. klasse. 

Se tidligere nyheder

21-03-2017

Ny unglærere til 17/18

Vi er stolte over at kunne præsentere to herlige unglærere til skoleåret 2017-18.
Læs mere...
16-12-2016

Indendørsfodbold

Drengene var overlegne - en super lækker omgang fodbold
Læs mere...
12-12-2016

Lucia

Morgenvækning af de skønne luciapiger
Læs mere...
25-10-2016

Fodbold - Efterskoleturnering skudt i gang

Fodbold - Efterskoleturnering skudt i gang
Læs mere...
14-10-2016

Projektdage og Fagdage

Energi, hav, boldspil, sprog og statistik
Læs mere...
13-10-2016

Flygtningedag

Fokuskristendom inviterede flygtninge
Læs mere...