Peter Pan er ikke som de fleste børn. Hvis det at blive voksen betyder, at man skal gå på arbejde og ikke må lege mere, så nægter han at blive voksen. Som spæd faldt han ud af barnevognen, og nu lever han på Ønskeøen sammen med De glemte drenge, som han er anfører for. På Ønskeøen hersker fantasien og den evige barndom. Øen vrimler med feer og en af dem, Klokkeblomst, er Peters egen fe. Der er drilske havfruer, listige indianere, en glubsk krokodille og ondskabsfulde pirater anført af Kaptajn Klo. Livet på Ønskeøen lyder som et eventyr.

Alligevel savner Peter og de forældreløse drenge nogen - måske en mor - der kan tage sig lidt af dem og fortælle dem gode godnathistorier. Peter flyver ofte hjem til Wendy og hendes brødre, John og Michael, for at sidde og lytte ved det åbne vindue til børneværelset, når de får fortalt eventyr af deres mor. En aften bliver Peter opdaget af Wendy, og han lokker hende og brødrene til at tage med til Ønskeøen. Det bliver et uforglemmeligt eventyr for Wendy og hendes brødre. For Peter bliver mødet med den handlekraftige Wendy dog lidt anderledes, end han havde tænkt sig.

Denne forestilling er for skoler og institutioner. Tilmelding nødvendig.

For booking af pladser til disse forestillinger bedes I ringe til skolens sekretær Helle på 7474 3652 eller skrive til heh@lme.dk.

Forestillingen er gratis - men hvis man vil give en gave til skolen er man velkommen til det ved henvendelse til skolens kontor eller via mobilepay: 99799 (Mærk: Musicalgave)