Det er svært at være sendt hjem for anden gang. Det går ud over den tid, vi kunne have haft på efterskolen og vi mangler den normale, sociale hverdag. På begge mine år har vi prøvet at opretholde den sociale del, men det er svært, når man sidder hver for sig. Vi har fx haft bingo og VR løb. Det har gjort at man ikke føler sig helt alene.

Da vi kom tilbage sidste år fra Lock Down, var der en helt speciel stemning. Vi havde 6 uger til at få afsluttet vores efterskoleophold med et brag, og det kan jeg sige dig, det fik vi også gjort. Den gensynsglæde, der fyldte alle elever, bandt os alle sammen igen. De sidste 6 uger var de fedeste på hele skoleopholdet, fordi folk var så meget på og ikke ville gå glip af en eneste af de ting, der skete.

Jeg håber at det bliver det samme, når vi kommer tilbage i år. Så vil det ikke være helt spildt at have været hjemsendt to gange.

Linette Birkmose, Toftlund

Elev på Løgumkloster Efterskole 2019/21

  • E Sport 1200X628 8
    E-sport på Løgumkloster Efterskole giver godt sammenhold og strategisk indsigt.