Min juleferie startede med en uges hjemmekarantæne, det var lidt kedeligt bare at skulle sidde inde og kukkelure den første uge, jeg var hjemme. Jeg mener - der var jo masser af sne udenfor. Og blot nogle få hundrede meter væk fra vores hus, er der et godt sted at stå på langrend. Selvfølgelig var det dejligt at være sammen med mine forældre igen, men en hel uge ender med at blive lidt intens, til trods for mit store savn i løbet af det halve år, jeg har været væk fra dem.

Jeg synes, det er skønt at jeg kan få onlineundervisning og stadig være hjemme i Grønland og få lov til at nyde, at her er så få Coronatiltag, da vi stort set ingen smittede har. Det overraskede mig især at vi ikke skal have maske på i butikkerne. Der er selvfølgelig sprit mange steder, vi skal holde afstand, og forsamlings-loftet betyder at der er 2 x gudstjeneste i vores menighed, men ellers er alt andet åbent.

Der er jo forskellige tidszoner, Grønland er fire timer efter Danmark. Den hurtige har nok allerede regnet ud, at hvis jeg skal være med on-line 9.00 i Danmark, så bliver jeg nødt til at stå op omkring kl. 4:30 om morgenen. Det er fantastisk at kunne se solopgangen lige uden for vinduet, men heldigvis har jeg fået lov til at sove lidt længere og være med fra middag, dansk tid. Jeg er ikke lige typen, der går tidligt i seng og står tidligt op, frivilligt, så det er jeg meget taknemmelig for, når nu Corona-nedlukningen er trukket så meget ud.

Selvom det er rart nok at være lidt hjemme, glæder jeg mig virkelig til at se min efterskolekammerater igen. Jeg må jo indrømme at det er ret kedeligt uden dem. Særligt når jeg har vænnet sig til at være på 24/7.

Det er et lille indblik i, hvordan det er hjemsendt til Grønland pga. trælse Corona.

Caroline Hjøllund, Maniisoq, Grønland

Elev på Løgumkloster Efterskole