I Actionsport skal vi ud i naturen og bevæge os, vi skal udfordre os selv og afprøve vores grænser, og vi skal ”smage” på vand, højder, fart osv. Faget kan fx indeholde aktiviteter som: havkajak, klatring, rappelling, mountainbike, orientering, vandski, parkour, teambuilding med tillidsøvelser mm. Kort fortalt: vi skal ud i naturen og prøve grænser med det lidt mere ekstreme end den almindelige idrætsundervisning.
Indhold
- Aktiviteterne tilrettelægges til og i samarbejde med det enkelte hold, og kan fx indeholde:
- Vandaktiviteter som vandski, kano, havkajak
- Klatring og rappelling
- Mountainbike
- Orientering
- Parkour
- Deltagelse i adventure-race, der kombinerer en række af ovenstående.