Vi skal møde en familie, der hedder Addams. En familie hvor det mærkelige er normalt, hvor det vi andre synes er trist og spooky, simpelthen er rart, trygt og godt!

Det er en familie, der ligesom alle andre familier, vi ellers kender til, er glade for at være sammen, at grine sammen, og bare bruge tid sammen.

DOG er forskellen, at det, de samles om og griner af, kan være en lille smule morbidt ift. hvad vi griner af.  

Lige som i alle andre familier, så er de tryggest i lige præcis det liv, som de altid har kendt: den sarkastiske, morbide humor, de gamle forfædres nærvær, det klamme og det uhyggelige.

Naturligt nok, så ønsker de for deres børn, at det samme liv skal fortsætte for dem. Så da familiens store datter, "Onsdag", en dag kommer hjem og vil præsentere dem for en kæreste, som er rungede anderledes: nemlig HELT normal i vores øjne, ja, så bliver de ramt af det utrygge i, at deres verden måske ændrer sig.  

Skræller man alt det uhyggelige væk fra Addams familien, så er det nemlig bare helt almindelige mennesker, som kan bliver bekymrede og utrygge, når deres verden lige pludselig ændrer sig, og de skal møde noget, der er anderledes, end hvad de er vant til.

Dette møde mellem to forskellige verdener, kan ikke andet end at ændre dem, og åbne deres verden for andre måder at være menneske på.  

Familien er måske nok anderledes, men de er samtidig en virkelig kærlig og elskværdig familie, der er ganske ufarlige. 

Musicalen "The Addams Family" lærer os at du kan være den person, du har lyst til at være, og det gør dig hverken til et farligt eller et dårligt menneske, fordi du er "anderledes". Tværtimod. 

Når alt kommer til alt, kan man stille sig selv spørgsmålet: 

Hvad skal have mest plads: frygten for det der er anderledes eller næstekærligheden til det anderledes? - The Addams Family lærer os det sidste! 

Gratis Entré!

Der er fri entré, så mød endelig op med familie og venner til en skøn aften i selskab med de dygtige elever på Løgumkloster Efterskole.

Der er mulighed for at købe slik og popcorn.

Indgang fra P-pladsen på Strømvej.