Målet er igennem masser af fodboldspil og fodboldtræning at skabe glæde og begejstring for denne dejlige sport. Vi vil gerne være med til, at skubbe dig i en positiv retning i forhold til din personlige udvikling, både som spiller og menneske. Vi ønsker igennem fodbold at give gode sociale oplevelser, godt samvær omkring sport, samt udvikle elevernes eget talent.      

Du kan forvente af os: At vi møder op velforberedte og med et klart mål for de enkelte lektioner, at vi vil sætte fokus på dig som fodboldspiller og coache dig frem til at blive en bedre spiller.

Vi forventer af dig: At du altid møder motiveret til lektionerne, er engageret i lektionerne (også selv om det regner og er koldt), at du er med til at tage ansvar for din egen fysiske form, både styrke og konditionsmæssigt.  

Træningsmængde:

  • 6 timer hver uge for drenge.
  • 4 timer hver uge for piger.
  • Mulighed for 2 timer fælles taktisk/fysisk træning.
  • I sommerhalvåret på græs, på egen bane eller lånte baner nær skolen. I vinterhalvåret 4 timer på kunststofbane nær skolen, samt to timer indendørs fodbold.

Indholdsplan:
Teknisk: Hovedstød, pasninger, afslutninger, 1. berøring, indlæg, 1v1-situationer, dribling/finter
Taktisk: Spilleren-bold-medspiller-modspiller-holdspil, holdtaktik:
Forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil, afslutningsspil, omstillingsspil, 7v7 og 11v11
Fysisk: Vægt og hurtighedstræning
Mentalt: Selvtillid, Præsterer under pres, Parathed/fokusering, målsætning og motivation
Fairplay: Fokus på fairplaybegrebet både på og uden for banen, skabe gode tabere og vindere
Træningsmetoder: Stationstræning, Gruppetræning, Pladsspecifik træning, Hold træning 

Vi deltager i efterskoleturneringen med lokale skoler, DBU-pokal turnering for efterskoler, efterskole DM ude og inde. Evt. træningskampe

Ved tilmelding: Meld klub, niveau, antal år man har spillet, position på banen. Meld også gerne hvis eleven ikke kan/skal meldes ud af nuværende klub (vi skal bruge spillerlicens i forhold til JBU-kampe)

Lidt billeder fra kunstgræsbanen, som vi spiller på om vinteren
DSC9334 Fotografbilleder
DSC9375 Fotografbilleder
DSC9389 Fotografbilleder
DSC9393 Fotografbilleder
DSC9404 Fotografbilleder
DSC9406 Fotografbilleder
DSC9410 Fotografbilleder
DSC9434 Fotografbilleder
DSC9418 Fotografbilleder

Vi har også nogle store oplevelser på programmet

  • DSC04878 Web
    Stortur
    Når vi siger stortur, så siger vi oplevelser, bustur, hygge, undervisning på en anden måde og ikke mindst fællesskab.
    Læs mere
  • DSC08952 Web
    Missionstur
    Når du vælger linjen Fokuskristendom i 10. klasse, får du mulighed for at komme med på missionsturen. Det er en tur, hvor vi ønsker at udvide din horisont, ved at du ser nye, meget fremmede kulturer og møder mennesker, som er grebet af troen på Gud.
    Læs mere
  • DSC07756 Web
    Musical
    Omkring 2500 fra nær og fjern kommer hvert år og ser Løgumkloster Efterskoles musical. En musical som bliver sat op på lidt under to uger. Et projekt for hele skolen.
    Læs mere