På Løgumkloster Efterskole har alle elever sit eget individuelle skema. Det betyder, at du i nogen grad har mulighed lægge dit eget skema, ud fra de behov du har.
Det betyder blandt andet, at vi ofte inddeler eleverne på hold efter niveau, i det omfang det giver mening. Man kan vælge mange valgfag og linjer eller man kan nøjes med dem, man virkelig har interesse for og vil koncentrere sig om.
En almindelig dag ser således ud:
- 07.00 Klokken ringer for dem, der står op i sidste øjeblik og der er mulighed for at gå ned og få morgenmad.
- 07.15 skal alle elever være i spisesalen og være i gang med morgenmaden.
- 07.25 Afsluttes morgenmaden og sammen går vi over i mødesalen til morgenandagt, hvor vi synger en sang eller salme, læser en tekst fra bibelen og beder en bøn.
- 07.45 Daglig oprydning på værelset, udluftning, pakning af skoletaske og hvad man ellers har brug for at gøre, inden man er klar til skoledagen.
- 08.00 1. blok, 90 min.
- 09.30 Formiddagspause, 30 min.
- 10.00 2. blok, 90 min.
- 11.30 Middagsmad (som regel er der varm mad) og middagspause
- 12.20 3. blok, 90 min.
- 13.50 Eftermiddagspause
- 14.05 4. blok, 90 min. (eller to lektioner på 45 min.) - evt. valgfagsblok, linje eller fritime.
- 15.40 Pause
- 15.45 5. blok, 90 min. evt. valgfagsblok, linje eller fritime
- 17.15 Rengøring af områder (Hver anden uge har man som elev en lille, daglig rengøringsopgave på fællesområderne)
- 18.00 Aftensmad
- 18.30 Lektielæsning
- 19.45 Aftenandagt - Her synger vi sammen og en lærer vil fortælle lidt fra bibelen og om det at være kristen.
- 20.00 Fritid
- 21.30 Kage, saft og kage.
- 22.00 Tid til at gå i seng
- 22.45 Vi slukker lyset, mobilen og computeren og siger pænt godnat til værelseskammeraten.