Mit navn er Lara Lystgaard Phil

Efter mit år på LME, startede jeg på Gribskov Gymnasium, hvor jeg tog en stx-uddannelse med linjen, ‘samfundsfag, matematik og engelsk’. Da jeg fik min hue på, startede jeg som årsvikar på Johannesskolen i Hillerød, hvor jeg havde en fuldtidsstilling som vikar-, støtte- og sfo-medarbejder. Efter mit første sabbatår, tog jeg ud og rejse med min rygsæk i 3,5 mdr. hvor jeg tog til Borneo, Vietnam, New Zealand og Filippinerne. Herefter tog jeg 5 mdr. på LMH.

Jeg gik på LME på holdet 13/14.

Inden jeg startede på mit efterskoleår, anede jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Jeg anede ikke hvad et efterskoleår kunne indebære, andet end at jeg havde hørt det var sjovt, at man lavede nogle skøre ting og at man hyggede helt vildt meget. Den eneste forventning jeg havde var, at få mange nye venskaber, som man kunne tage med sig videre i livet.

Jeg husker vildt mange gode stunder, når jeg tænker tilbage på mit år på LME. Jeg kan slet ikke skille alle de gode minder fra hinanden. Men jeg husker særlig én nat, hvor vi alle blev vækket af lærerne, med hotdogs på sengen. De var klædt ud, og det hele var meget forvirrende og skægt. De smed os alle ned i hallen, hvor der var lagt op til høvdingeboldsturnering hele natten. Det var virkelig sjovt, og alle var forvirrede over at lærerne havde arrangeret det, midt om natten. Vi var alle mega fan!
Men hvis jeg skal svare helt overordnet på, hvad det fedeste jeg oplevede på mit år på LME var, så er det helt sikkert, at være i et fællesskab, der er givende, både åndeligt og socialt, at lære om hvordan man er overfor hinanden og at skabe nogle venskaber, som man kan tage med sig videre i livet.

Jeg ved det lyder cliché, når jeg siger at jeg ærligt ikke ved hvordan mit liv ville se ud, hvis jeg ikke var taget på LME. Men det er i hvert fald sikkert, at jeg ikke ville være sammen med de samme gode mennesker, jeg i dag kalder mine nærmeste. Og jeg var heller ikke blevet grundfæstet i min tro på Jesus på samme måde, som jeg blev da jeg tog på efterskole. Begge er ting, jeg har været utrolig taknemmelig for, at kunne tage med mig ind i mine gymnasieår, hvor jeg ofte mærkede, at mine klassekammerater, ‘manglede’ et eller andet, og at de ikke havde de samme gode relationer og værdier.